Måling af vibrationer
Kurset henvender sig til dig, der skal i gang med at måle vibrationer for første gang eller til dig, der har erfaring indenfor vibrationsmåling, men som ønsker genopfriskning.
Deltagerne laver en simpel vibrationsmåling hvorefter resultatet, Måleopstillingen samt begreber diskuteres. Gennem flere øvelser i små hold, gør vi gradvist målingerne mere avancerede, underbygget med den nødvendige teori.
Når dagen er omme vil du have styr på basal vibrationsmåling fra simpel severity-måling til spektrumanalyse (FFT), run-up run-down målinger og resonans-identifikation. Benyttede værktøjer er primært Brüel & Kjær Type 2250-H-001, Photon+, PULSE samt flere forskellige transducere. Der kræves ikke nogen forkundskaber til instrumenterne.